Som noget nyt og spændende kommer vi i efterårssæsonen til at afholde et forløb med fire House workshops med dygtige Anna Koch!
OBS: De kan enten tages sammen eller hver for sig.
Alle workshops vil fokusere på at forbedre dine dansefærdigheder inden for House, da hver workshop vil have et særligt fokus. Den første workshop vil dykke ned i housedansens grundlæggende groove, The Jack 101. Vi vil udforske og lege med bevægelsen samt øve os på at holde vores jack, mens vi udfører forskellige fodtrin. Herunder kommer workshoppen til at fokusere på teknikker som pas de bourrée, chase og heel-toe, for at opbygge det bedste fundament, når du danser House!